Nyheder

Vindmølle fra Vestas brød i brand

En vindmølle fra den danske Vestas brød lørdag i brand i vindparken Kent Hills i Canada.

Hos analytiker Stig Frederiksen, ABG Sundal Collier, vækker sagen ikke bekymring.

"Der skal mere til. Det skal være en systematisk fejl eller lignende, før det ændrer noget," siger Stig Frederiksen til RB-Børsen. Han peger på, at Vestas har mange tusinde møller i drift verden over, så en enkeltstående fejl udgør ikke i sig selv noget problem.

Mølletypen blev introduceret i 2002. Siden har Vestas installeret flere end 1000 af dem verden over.