Nyheder

Knas med en ny klimaaftale

Godt fem måneder før FN's klimatopmøde i København udelader de store lande målet om at halvere udledningen af drivhusgasser i 2050. I forbindelse med det igangværende G8-møde i Italien for verdens største økonomier gik det i dag galt, og forhandlingerne brød sammen.

Der havde på forhånd været forhåbnin-ger om, at G8-mødet, der er udvidet med store lande som bl.a. Kina, Indien og Brasilien, ville give et vigtigt skub til klimaforhandlingerne, så der i København i december kan findes en afløser for Kyoto-aftalen fra 1990.

I alt 17 lande i det såkaldte MEF-samarbejde deltog i forhandlingerne i Italien, men i nat brød de sammen på 2050-målet, efter Kina og Indien modsatte sig, at det indgår i slutteksten.

Stiller krav til de rige lande

Kina og Indien vil først have de rige lande til at forpligte sig til dybe nedskæringer i deres egne CO2-udledninger frem til 2020. De vil også have de rige lande til at forpligte sig til større økonomisk bistand til ulandene, så de fattige lande har kapacitet til at modstå oversvømmelser, hedebølger, storme og stigende verdenshave som følge af klimaforandringer.

"Vi er kun 150 dage fra København. Vi bør ikke glemme, at vi er nødt til at gøre fremskridt nu for at blive i stand til at finde en aftale i København," sagde EU's kommissionsformand, José Manuel Barroso.

Han understregede, at det er vigtigt at holde den fortsatte globale opvarmning inden for to grader celsius, og han gentog, at de rige lande skal reducere deres udledninger med 80 procent inden 2050.

Søger fælles grundlag

Det var meningen, at de 17 landes delegationer skulle finde et fælles grundlag, inden deres stats- og regeringschefer mødes til et klimatopmøde torsdag. Det ledes af USA's præsident Barack Obama og den italienske vært, premierminister Silvio Berlusconi. Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, er inviteret med til mødet som vært for det kommende klimatopmøde i København.

De 17 MEF-lande står tilsammen for 80 procent af al CO2-forurening.

I København skal der aftales et nyt CO2-mål for 2020, og der spejdes i disse måneder til USA. Præsident Obama har efter et halvt år i Det Hvide Hus gjort klart, at han ikke vil begå sin forgængers fejl ved at ignorere klimaet.

I sidste uge vedtog det ene af Kongressens kamre, Repræsentanternes Hus, med snævert flertal en klima- og energilov, der vil reducere USA's CO2-udledning med 3-4 procent i forhold til 1990.

Senatet skal tilslutte sig den nye klima- og energilov, ellers falder den. Der blev taget hul på debatten i Senatet tirsdag, og den vil formentlig fortsætte året ud. Det skyldes, at modstanden er stor, især fra senatorer der kommer fra energiafhængige eller kulproducerende delstater.

Tvivler på København

En række amerikanske klima- og energieksperter siger, det er tvivlsomt, om USA vil være klar i København. Det vigtigste er, at Senatet signalerer viljen til at vedtage loven, for det gør det muligt for Obama-regeringen at tage til København med noget væsentligt i bagagen.

Obama ønsker at gå meget længere. Han har plæderet for, at USA skal satse på vedvarende energi og bruge det til at udvikle en ny industri med mange arbejdspladser.

USA er suverænt det land i verden, der har det største energiforbrug per indbygger.