Nyheder

Katten Emma er tilbage hos "mor"

Pia Rasmussen fra Egernsund i Sønderjylland er en overrasket kvinde. Efter ti år er hun blevet genforenet med sin hunkat, Emma, der forsvandt sporløst fra hjemmet i 1999.

Emma var øremærket, og kun derfor kunne den identificeres. For livet har tilsyneladende været hårdt ved katten.

Den havde nemlig ingen tænder, var fyldt med orm, og meget af pelsen var faldet af. Et vidnesbyrd om et usselt katteliv og et fejlernæret liv.

"Da jeg har et stort kattehjerte, gjorde det stort indtryk på mig at se den udmagrede og tildels pelsløse kat," siger Pia Rasmussen til nyhederne.tv2.dk.

Fundet 50 kilometer væk

Katten blev fundet ved Sofiendal nær Tinglev, 50 kilometer fra Egernsund.

"De ringede fra Dansk Katteregister og sagde, at min kat var blevet fundet. Min kat? Hvad er det for en kat? - altså, jeg kunne da ikke forestille mig, at det var Emma," siger Pia Rasmussen til jv.dk. Hun kørte til Sofiendal for at hente katten.

"Der var ingen problemer med at transportere Emma fra Sofiendal til Egernsund. Hjemme fik jeg lov til at vaske Emma og give den en loppekur. Siden har den været hos Bille (dyrlægen, red.), og han behandler den mod orme som var skyld i den store mave, og desuden har det vist sig at Emma også har en lungebetændelse som kan have varet et i et par år," fortæller Pia Rasmussen.

"Jeg håber at Emma kan få nogle gode år herhjemme efter alt det den har været igennem."

Emma må være blevet bortført

Hun blev dog overbevist, da øremærket bekræftede, at detvarEmma.

Pia Rasmussen oplyser til nyhederne.tv2.dk, at katten har fået det meget bedre siden den blev fundet for knap to uger siden. Og den skal ikke aflives.

"Den var meget forkommen, men den har det bedre nu og skal ikke aflives. Den er vel 11½ år og kan få et par gode år," siger Pia Rasmussen til nyhederne.tv2.dk.

Hun tror, at Emma i sin tid blev bortført af fremmede mennesker, da katten for at komme til Tinglev ellers skulle passere end lang befærdet bro, og det ville hun ikke turde, fortæller Pia Rasmussen.

Kan nogen opklare mysteriet?

Pia Rasmussen håber, at nogen at læserne kan hjælpe med at opklare mysteriet om, hvor Emma har været i alle disse år, for Pia Rasmussen mener ikke, at den kan have gået frit omkring alle årene.

Ved du noget, så skriv en mail til 1234@tv2.dk.