Nyheder

Hekse får solrig Bloksbjerg-tur

Der bliver rig mulighed for at nyde sankthansbålene i aften. Vejret bliver varmt, solrigt og med meget lidt vind - og heksene kan flyve til Bloksbjerg uden at blive våde.

Solen vil sørge for mellem 15 til 20 grader, indtil den går ned omkring klokken 22, hvor bålene tændes. Det oplyser Danmarks Meteorologisk Institut (DMI).

Vejret bliver væsentlig bedre end sidste år, hvor det blæste voldsomt og temperaturen kun nåede op mellem 10 og 16 grader.

Men myten om en våd sankthans er snart ved at være gjort til skamme, for ifølge DMI's statistikker er det femte år i træk uden regnvejr.

Og sommeren kommer i år med sankthans, for de næste dage byder også på masser af solskin.