Nyheder

Bendtsen valgets største skuffelse

Tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsens kendte ansigt på valgplakat-erne skulle have givet De Konservative et brag af et valg. Men det glippede.

Afsløringer om gratis golfture og brud på våbenloven ramte den forhenværende konservative formand hårdt, mener EU-ekspert Rebecca Adler-Nissen.

"Bendtsen har skuffet mest i forhold til forventningerne. Han har haft dår-lig timing med de uheldige sager. Det gjorde, at han slet ikke fik trukket de stemmer med sig, som man havde for-ventet," siger Rebecca Adler-Nissen.

Rohde mere kontroversiel

Heller ikke Venstres Jens Rohde blev en kæmpe stemmesluger, men det er ifølge Adler-Nissen ikke helt så bemærkelsesværdigt som Bendtsens situation, fordi Rohde er en kontroversiel politiker.

"Man havde ikke vurderet Rohde som et helt så sikkert kort som Bendtsen, som er eks-vicestatsministeren. Det kan dårligt blive højere i dansk politik," siger hun.