Nyheder

Rejseselskaber kæmper om SP-penge

Rejseselskaber gør klar en heftig kamp om de milliarder af kroner, som danskerne inden for kort tid får udbetalt fra SP-ordningen.

"Det er som skræddersyet til os. Vores pris og produkt passer lige til udbeta-lingen af SP. Det handler om at smede, mens jernet er varmt, og man ville være en dårlig købmand, hvis man ikke slog til," siger Jan Lockhart, adm. direktør i Apollo.

ATP administrerer SP-ordningen, og sel-skabet har lavet en undersøgelse, der viser, at 1,6 mio. vil hæve pengene.

Vil hæve 25 mia. kr.

Det sender 25 milliarder kroner ekstra ud mellem hænderne på danskerne, og det er penge, der kan redde et dårligt år for rejsebranchen.

"Det kan hjælpe sæsonen tilbage på sporet og kan gøre sommeren ganske ok," siger Jan Lockhart.

En familie får i gennemsnit udbetalt mellem 10.000 og 20.000 kroner, hvis den vælger at hæve opsparingen. Det beløb forsøger Apollo at ramme med målrettede SP-rejser.