Nyheder

Venstre freder irakere i kirke

Regeringspartiet Venstre ser ingen grund til, at politiet rydder Brorsons Kirke i København for afviste asylansøgere fra Irak.

Det siger udlændingeordfører Karsten Lauritzen, efter at Menighedsrådet for kirken foreløbig har givet de cirka 50 irakere ophold i kirken til midten af august.

"I første omgang er det jo menighedsrådet, der må tage stilling til, om de opholder sig ulovligt i kirken," siger Karsten Lauritzen om irakerne.

"Hvis de begår ulovligheder, vil politiet skride ind. Men jeg ser ikke noget akut behov for, at politiet går ind i kirken og river asylansøgerne ud," siger Karsten Lauritzen til Ritzau.