Nyheder

Blomsternes dufte forsvinder

Blomsters dufte er truet af forurening. Forureningen blander sig med blomsterduften og overdøver det duftspor, som bier og andre bestøvende insekter bruger for at finde vej til blomsterne. Det viser en undersøgelse fra forskere på University of Virginia i USA, skriver ugemagasinet FoodCulture.

Planter, der skal bestøves, udsender dufte, som bier og andre bestøvere følger for at finde planten. Nogle insekter kan genkende en bestemt blomsts spor på flere kilometers afstand.

Men jo svagere sporet bliver, jo sværere bliver det for insekterne at finde frem til de planter, de gerne vil besøges. Forsøg viser, at afstanden kan komme helt ned på 200 meter i områder, hvor luftforureningen er slem.

Det betyder, at insekterne får samlet mindre næring. Dermed bliver der færre insekter i fremtiden. I sidste ende kan det forhindre blomster i at formere sig, så de uddør, skriver bladet.