Nyheder

Dronningen besøgte barnebarn alene

Prins Henrik og prins Joachims to søn-ner fra hans ægteskab med grevinde Alex-andra - Felix og Nikolai - var sammen med deres farfar nogle af de første, der i dag besøgte den lille ny prins.

TV 2's reporter på Rigshospitalet fik et højt "ja" fra prins Nikolai, da han blev spurgt, om han var spændt.

Prins Henrik ankom til Rigshospitalet uden dronning Margrethe, der ankom alene kort efter, at prins Henrik og de to små prinser havde forladt hospi-talet efter et besøg hos den lille ny.

Da dronningen blev spurgt, hvordan hun havde det, lød svaret:

"Jeg har det fint, tak"

"Det var hyggeligt"

Da prins Henrik, prins Felix og prins Nikolai forlod Rigshospitalet, fortalte prins Nikolai journalisterne, at det havde været hyggeligt.

Prinsesse Maries far, Alain Cavallier, besøgte tidligere på dagen sit nye barnebarn.

Prinsesse Marie og prins Joachim blev i nat klokken 04.57 forældre til en lille dreng - dronning Margrethe og prins Henriks 5. barnebarn.