Nyheder

DF vil forbyde bander ved lov

Selv om regeringen for nylig har frem-lagt en omfattende bandepakke for at komme rockeropgørene til livs, så trækker Dansk Folkeparti endnu et tungt våben i politikernes duel mod rockerne.

"Vi vil godt sige til rockerne og ind-vandrerbanderne, at nu slutter festen. Nu slutter det med, at man kan eksis-tere i fred og ro som forening," siger formand for retsudvalget, Peter Skaa-rup (DF) til DR Nyheder.

Partiet vil bruge paragraf 78 i Grund-loven til at forbyde banderne.

I paragraffen står:

"at foreninger, der virker ved eller søger at opnå deres mål ved vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom".

Forsøgte med HA i 1998

Både Venstre, Konservative og Socialdemokraterne er indstillet på at lade Rigsadvokaten undersøge banderne.

Rigsadvokaten har tidligere undersøgt, om organisationen Hizb-ut-tharir kunne forbydes. Og i 1998 ved den tidligere rockerkrig mellem Hells Angels og Bandidos forsøgte politikerne det samme. Dengang uden held.