Nyheder

WHO: Vi er tættere på en pandemi

Verdenssundhedsorganisationen WHO er nu tæt på at hæve sit alarmniveau for en pandemi fra trin 4 til 5 ud af 6 mu-lige trin. Det sker efter, at organi-satio-nen meddelte, at der nu er 114 mennesker i verden, der officielt er smittet - heraf er otte personer døde.

Samtidig siger en embedsmand i WHO, at ofrene ikke er smittet af svin. De amerikanske myndigheder oplyser også, at der i 10 amerikanske delstater er konstateret 91 tilfælde af bekræftede tilfælde af smitten. Samtidig sagde regeringen i Madrid, at der er 10 bekræftede tilfælde i Spanien.

Virus også i England og Tyskland

I Storbritannien er der konstateret fem tilfælde, i Tyskland tre, og der er desuden konstateret smittede i flere andre lande, herunder Mexico, hvor virussen menes at komme fra.

"Kl. 17 i dag er der officielt registreret totalt 114 tilfælde, der er indrapporteret til WHO," sagde Keiji Fukuda, som er fungerende vicegeneraldirektør i WHO.

Han tilføjede, at der er otte dødsfald, de syv i Mexico, mens et mexicansk barn er død i Texas.

Fraråder rejser til Mexico

Udenrigsministeriet har på direkte opfordring fra sundhedsmyndighederne ændrer rejsevejledningen til Mexico, der nu lyder som følger:

"Adskillige tilfælde af Ny influenza (svineinfluenza), der smitter mellem mennesker, er rapporteret i Mexico. Den danske sundhedsstyrelse fraråder alle rejser, der ikke er nødvendige, til Mexico for at forhindre, at rejsende fra Danmark udsættes for smitte med den nye influenza (svineinfluenza - H1N1).

Hidtil har de danske myndigheder opfordret rejsende til at følge de mexicanske myndigheders råd og vejledning.