Nyheder

Hitlers malerier solgt for 800.000

13 akvarelmalerier af Adolf Hitler indbragte et beløb svarende til knap 800.000 kroner i alt, da de kom under hammeren i det britiske auktionshus Mullock's i dag. De fleste af værkerne er landskabsmalerier, som Hitler malede i perioden mellem 1908 og 1914, da den tidligere tyske Führer boede i Wien, hvor han for-søgte at blive optaget på kunstakademiet.

Et af malerierne, der tilsyneladende er et selvportræt, blev solgt for 10.000 pund (83.000 kroner). I lighed med flere af de andre billeder er det signeret "A.H.".

En talsmand for auktionshuset siger, at sælgeren fandt dem i sin garage sidste år. Han købte dem af en person, der havde fundet dem ved Anden Verdenskrigs afslutning.