Nyheder

Nej tak til kortere studietid

Mens universiteterne støtter et forslag om, at studerende barberer i studietiden og stopper efter tre år, er meldingen fra de studerende et rungende nej.

"En bachelorgrad er reelt en halv uddannelse," siger formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Maren Schmidt Astrup, og hun tilføjer:

Forslaget om kortere uddannelse kommer ifølge Urban fra Venstres videnskabsminister Helge Sanders i hans nye bog "Fremtidens universiteter."

Universitetsrektorernes formand, Jens Oddershede, støtter modsat de studerende planen.

"Der er mange job, der fint kan klares med en bachelorgrad som uddannelse," siger Jens Oddershede til Ritzau.

Problemet ligger hos arbejdsgiveren

Men dermed ophører støtten til ministeren også. Jens Oddershede tilføjer:

"Problemet ligger ikke hos universiteterne eller de studerende. Det ligger hos arbejdsgiverne, eksempelvis staten, der ofte fravælger bachelorer, når de ansætter. Så Helge Sanders eget ministerium kunne jo passende gå foran og ansætte nogle flere med bachelorgrader til eksempelvis almindelig sagsbehandling i ministeriet, lyder det.

Dansk Magisterforening, der repræsenterer 36.000 universitetsuddannede, kalder det et "sørgeligt" forslag.

I 2003 indførte Danmark den treårige bachelor som første stop på den femårige kandidatuddannelse. Men kun cirka 10 procent af de studerende bruger bacheloren som et springbræt til erhvervslivet.