SP-regning til alle danskere

Selv om man vælger at lade sine penge stå på Dem Særlige Pensionsopsparing (SP), skal man til lommen, for at naboen kan hæve af sin opsparing. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det skyldes, at de 100 millioner kroner, det vil koste i administration at lade danskerne hæve deres penge fra 1. juni, bliver smurt ud på alle SP-kontohavere. Og pengene bliver taget fra alle kontohavere.
Det er konsekvensen af det lovforslag, som regeringen er ved at haste gennem Folketinget.
Unfair ordning
Beskæftigelsesministeriet skønner, at udbetalingen af SP-midler vil koste omkring 70 millioner kroner i etableringsomkostninger, især tilpasning af it-systemer.
Dertil kommer omkostninger til blandt andet porto og telefonrådgivning, som vil løbe op i 28 millioner kroner, hvis halvdelen af danskerne ønsker deres penge udbetalt.
Finansordfører Mike Legarth hos De Konservative mener, at det er problem, at alle skal betale.
"Det er problematisk, at man lægger en omkostning over på de danskere, der vælger at lade deres penge stå i puljen. Det er ikke fair, og der må findes en ordning, så vi kan undgå det," siger han.
Det får opbakning fra den politiske modpart, socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup, der kalder ordningen for tyveri.