Nyheder

Enhedslisten vil skærpe profilen

Enhedslisten vil ind i et stærkere politisk samarbejde med Socialdemo-kraterne og SF, skriver Politiken. Det er led i en kriseplan, der skal redde Enhedslisten ud af vælgerkrisen og truslen fra spærre-grænsen.

Planen betyder også, at partiet for første gang udnævner en politisk ord-fører, der skal tegne profilen i me-dierne. Det bliver partiets unge håb, den 25-årige Johanne Schmidt-Nielsen.

"Jeg ville ønske, at politik handlede meget mere om politik," siger Johanne Schmidt-Nielsen til Politiken.

Hun fortsætter:

"Men vi må også erkende, at politik i dag i meget høj grad handler om personer, og det er et vilkår, som vi også bliver nødt til at arbejde ud fra."

Slut med spredehagl

Politisk skal det være slut med at skyde med spredehagl. Den lille folketingsgruppe vil koncentrere indsatsen om tre områder: økonomisk omfordeling, retspolitik og klima, skriver Politiken.

Profilerne på de tre områder bliver Frank Aaen, Line Barfod og Per Clausen, der også bliver ny gruppeformand i folketingsgruppen.

Styrke samarbejde

Punkt tre i kriseplanen er, at Enhedslisten vil styrke samarbejdet med Socialdemokraterne og SF.

Det skal ske med faste møder med ledelsen i de to partier og flere fælles udspil. Endelig vil Enhedslisten gerne have gang i en diskussion om, hvad et nyt flertal skal gennemføre i sine første 100 dage ved magten.

"Tonen til en ny regering bliver slået an nu, og det vil vi gerne være med til. Ikke forstået sådan, at vi rykker os politisk, men vi vil tage initiativ til at mødes og snakke om, hvordan vi godt kunne tænke os at arbejde i det nye flertal"," siger Johanne Schmidt-Nielsen til Politiken.

S-formand Helle Thorning-Schmidt tager pænt imod Enhedslistens initiativ.

"Jeg har hele tiden betragtet Enhedslisten som en del af oppositionen og vil selvfølgelig også gerne holde jævnlig kontakt"," siger Helle Thorning til Politiken.