Nyheder

HK advarer mod lukning af Facebook

Facebook har skabt en bro mellem pri-vat- og arbejdslivet, derfor bør alle arbejdspladser have en Facebook-politik, mener HK/Privat.

"Husk, hvis du er venner med kolleger-ne eller chefen, skal du ikke sige noget på Facebook, som du ikke ville sige på kontoret, lyder HK's opfordring.

HK mener ikke at løsningen er at lukke adgangen til Facebook, som det er set på flere arbejdspladser som Børsen, Danske Bank og Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.

Fagforeningen har derfor nu udarbejdet en række retningslinjer til inspiration for arbejdsgiverne, som opfordres til at gå i dialog med sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne, når Facebook-politikken skal udformes. Blandt retningslinjerne er, at det skal være tilladt at sige nej til onlinevenskab med kolleger og chefen.

I materialet opfordres også til omtanke og sund fornuft - blandt andet i sprogbrug og hvilke billeder der ender på nettet.

Og uforsigtig brug af Facebook kan ende galt. HK har flere eksempler på medlemmer, der er blevet fyret efter dårlig omtale af arbejdspladen på Facebook, og en person der var sygemeldt, men samme dag lagde billeder fra nattens fest på Facebook.