Din SP-opsparing kan være halveret

Blodet er sprøjtet ud af din SP-opspa-ring i det seneste halvandet år, og du kan sagtens risikere, at den er halve-ret i forhold til den seneste opgørel-se, du har fået, skriver Dinepenge.dk.
Med et tab på op til 46,5 procent alene i 2008 og et yderligere fald i 2009 skal tusinder af danskere berede sig på, at deres SP-opsparing langt fra er så stor, som da de fik den sidste opgørelse fra ATP, der administrerer pengene. Alene i 2008 er der tabt mellem 3 og 46,5 procent af opsparingen afhængigt af, hvordan den er placeret.
Dertil kommer tab på mellem 3,44 og 10,67 procent i 2009.
Gør-det-selv-folk hårdest ramt
De hårdeste tab har ramt de cirka 8.000 danskere, der har valgt selv at placere pengene på den såkaldte Folkebørsen, mens de opsparinger, som ATP forvalter, placeres i lav, mellem eller høj risiko. Og opsparingerne med den højeste risio er hårdest ramt med et samlet tab på 33 procent.
På trods af tabene vil pensionsekspert Jørgen Svendsen alligevel trække sine SP-penge ud.
"Ingen ved jo, om bunden er nået for aktiekurserne endnu, og om det går op eller ned herfra. Så med den store fordel ved en beskatning på 35 procent så tror jeg da, at jeg hæver pengene, uanset om vi har taget et tab på 2008 og 2009," siger Jørgen Svendsen.
Der er i alt godt 3,2 millioner danskere, der har en SP-opsparing, og de har i gennemsnit 14.600 kroner på deres SP-konto.