Radikale advarer mod SP-ændring

Det er ramt helt ved siden af at give danskerne fuld adgang til de 47 mia. kroner i den såkaldte SP-ordning. Så-dan lyder kritikken fra De Radikales skatteordfører, Niels Helveg Petersen.

Det er således ikke til at vide, hvor-dan danskerne vil bruge pengene, og det er slet ikke sikkert, at tiltaget sætter gang i den danske økonomi, lyd-er meldingen fra De Radikale.

"Det er yderst usikkert, i hvilket omfang forslaget gavner hovedformålet, som er, at sætte skub i den samlede danske økonomi," siger Niels Helveg Petersen.

Pension, ferie og gæld

Han påpeger, at nogle skatteydere vil tage pengene ud og sætte dem ind på en kapitalpension og endnu engang opnå fradrag i topskatten. Andre vil bruge pengene til ferien, atter andre vil nedbringe deres gæld i banken eller andre steder.

Han er overbevist om, at forslaget ikke vil kunne erstatte den vækstpakke, som regeringen i første omgang har lagt på hylden med aftalen om skattereformen.

Derfor har SP-forslaget karakter af "lidt tilfældig spredt fægtning" fra regeringen og Dansk Folkeparti, mener skatteordføreren.