Nyheder

Se hvad du får ud af skattereformen

Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte danskere får ud af regeringens skattereform.

For at gøre det så nemt som muligt for danskerne har skatteeksperter hos revisionsfirmaet Ernst & Young udarbejdet en skatteberegner for TV 2 | NYHEDERNE, som du frit kan downloade til din computer.

Klik på linket til højre for at hente skatteberegneren, der er beregnet til at køre i computerprogrammet Excel, som de fleste danskere har på deres computer.

For at kunne beregne de konsekvenser som reformen får for dig så præcist som muligt, er det vigtigt at du har følgende oplysninger:

1. Din årsløn.

2. Antal arbejdsdage om året (Der er 253 i 2009 eksklusiv feriedage).

3. Renteindtægter og renteudgifter.

4. Udgifter til fagforening og A-kasse pr. år.

5. Antal kilometer på arbejde.

Bemærk, at pensionister og andre på overførsels-indkomster, der ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag og får beskæftigelsesfradrag, ikke får retvisende tal ud af beregneren.