Nyheder

Gade: Fogh nævnes som NATO-chef

Forsvarsminister Søren Gade (V) bekræf-ter nu, at Anders Fogh Rasmussen bliver nævnt som en mulig ny generalsektretær i NATO. Ifølge Søren Gade, der lige nu deltager i NATO's forsvarsministermøde i Krakow i Polen, bliver statsminis-terens navn nævnt i korridorerne.

"Jeg ville jo se tåbelig ud, hvis ikke jeg sagde til jer, at de øvrige lande har nævnt Fogh Rasmussen," siger Søren Gade til jp.dk. Han siger samtidigt, at ingen lande offentligt har Fogh som favorit, men at flere lande er interes-seret i at vide, om han stiller op.

Søren Gade sagde samtidig, at det ville være fint, hvis den kommende generalsekretær kommer fra Norden, der ikke tidligere har haft posten, fortæller TV 2's korrespondent Svenning Dalgaard fra Krakow.

Der var desuden blevet talt ganske meget om Anders Fogh Rasmussen under middagen med forsvarsministrene i går aftes.

Tager fokus væk fra dansk politik

Ifølge Svenning Dalgaard regner ledende medlemmer af regeringen nu også med, at Anders Fogh Rasmussen er kandidat til at blive NATO's næste generalsekretær:

NATO's generalsekretærer:

1952: General Lord Ismay, Storbritannien

1957: Paul-Henri Spaak, Belgien

1961: Dirk U. Stikker, Holland

1964: Manlio Brosio, Italien

1971: Joseph Luns, Holland

1984: Lord Carrington, Storbritannien

1988: Manfred Wörner, Vesttyskland

1994: Sergio Balanzino, Italien

1994: Willy Claes, Belgien

1995: Sergio Balanzino, Italien

1995: Javier Solana, Spanien

1999: Lord Robertson of Port Ellen, Storbritannien

2001: Jaap de Hoop Scheffer, Holland

"Søren Gade fortalte også i går, at rygterne om Fogh som generalsekretær tog en del af interessen væk fra det, som regeringen gerne ville beskæftige sig med, som for eksempel finanskrisen. Ledende regeringsmed-lemmer vil gerne have det afklaret nu, fordi det flyttr fokus fra dansk politik."

Udover Anders Fogh Rasmussen er også flere østeuropæiske navne i spil til posten, herunder Polens udenrigsminister, Radek Sikorski - også Norge er i spil.

Stor chance for Danmark

Anders Fogh Rasmussen har flere gange afvist, at han er kandidat til posten, men ifølge Berlingske Tidende presser flere højtstående NATO-diplomater Fogh til at bestemme sig inden for en måned.

Der har aldrig været en dansk generalsekretær i NATO før, derfor ville det være en stor diplomatisk chance for Danmark - derimod er det et skridt ned ad rangstigende for Anders Fogh Rasmussen selv, fortæller lederen af udenrigs­politisk center på DIIS, Hans Mouritzen, til nyhederne.tv2.dk