Nyheder

Ekspert: NATO et trin ned for Fogh

Hvis statsminister Anders Fogh Rasmus-sen takker ja til jobbet som NATO's generalsekretær, bliver han den første siddende regeringsleder i spidsen for forsvars-alliancen. Det er set med dan-ske øjne en stor di-plomatisk chance, men for Fogh selv er det karriere-mæssigt et skridt ned ad rang-stigen. Det mener lederen af udenrigs-politisk center på DIIS, Hans Mouritzen:

"For en mand som Anders Fogh Rasmus-sen, der har været vant til at indgå store politiske forlig og har forhand-let en udvidelse af EU på plads, så er det et trin ned," siger han.

Han fortsætter:

"Som generalsekretær kommer han til at have 26 chefer over sig (medlemsland-ene, red.) - det er han ikke vant til," siger Hans Mouritzen til nyhederne.tv2.dk.

Et skridt op for Danmark

Hvis Anders Fogh Rasmussen alligevel overvejer at takke ja til buddet, så er det for Danmarks skyld:

"Det er sjældent, at dansk diplomati får sådan an chance. Det skal jo ikke kun handle om, hvad Fogh synes er udfordrende - han kan også vælge at gøre det for Danmark," siger Hans Mouritzen og fremhæver Anders Fogh Rasmussen store erfaring som statsmand som en af grundene til, at der er bud efter ham i Bruxelles, hvor NATO's hovedkvarter ligger.

Alligevel mener Hans Mouritzen, at Fogh skal vente med at søge udfordringer i udlandet:

"Hvis jeg var ham, så havde jeg taget klimakonferencen til december med, og så først bagefter se på, om der nogle gode internationale jobs ledige. Men det kan også være, at Fogh vil give Lars Løkke Rasmussen muligheden for at træde i karakter."

NATO generalsekretær

Siden den første generalsekretær - general Lord Ismay fra Storbritannien - blev udnævnt den 4. april 1952 har NATO haft 12 generalsekretærer, hvoraf ingen har været regeringsledere.

Storbritannien og Italien har hver især haft posten tre gange.

Jobbet kræver diplomatiske evner

Som generalsekretær er man den øverste daglige leder af NATO, og jobbet gælder i store træk først og fremmest om at finde enighed mellem alliancens 26 medlemslande om den militære indsats.

Det er ikke altid et let job, der ofte kræver store diplomatiske evner - det var blandt andet Irak-krigen, Irans atomprogram og fredsmissionen i Afghanistan eksempler på. På samme måde er også optagelsen af de tidligere Sovjet-lande Georgien og Ukraine har skabt ballade i alliancen.

Derudover er generalsekretæren NATO's ansigt udadtil, og det er hans (NATO har indtil videre kun haft mandlige generalsekretærer) job at skabe opbakning i medlemslandenes befolkning.