Nyheder

Wahid: Minister--angreb forventet

"Karen Jespersen ryger op i det røde felt, hver gang hun hører ordet 'islam'. Så det er ikke overraskende, at hun kommer med sådan et angreb," siger iman Abdul Wahid Pedersen til TV 2 News.

Udtalelsen kommer, efter velfærdsminister Karen Jespersen (V) i usædvanlig hårde vendinger langer ud efter kendte muslimer som blandt andet Abdul Wahid Pedersen, som hun kalder for ekstremist.

Det gør hun i dagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hun mener ifølge avisen, at Københavns Kommune er naiv, når den samarbejder og får inspiration fra muslimer, der ved møder på rådhuset har repræsen-teret paraplyorganisationen Muslim-ernes Fællesråd - organisationen er ifølge ministeren blandt andet blevet bedt om at lave undervisningsmateriale om radikalisering.

"Derved sætter kommunen ekstremister til at lave materiale om netop ekstremisme. Man bør ikke give mennesker med ekstremistiske holdninger indflydelse. Det er naivt," siger Karen Jespersen.

"Jespersen graver grøfter"

Hun mener, at kommunen er med til at blåstemple en organisation, hvor talspersonerne foretrækker et koranstyret samfund frem for et verdsligt demokrati.

"Vi er en helt almindelig dansk forening, der bygger på et demokratisk grundlag om med gennemsigtige vedtægter," forklarer Abdul Wahid Pedersen.

Beskæftigelses- og integrations-borgmester Jakob Hougaard (S) - der har deltaget i møderne på rådhuset - mener, at velfærdsministeren graver grøfter:

"Jeg har slet ikke noget grundlag for at mene, at Abdul Wahid Pedersen og Zubair Butt Hussain er ekstremister," siger han.