Nyheder

Netværk frem for netnyheder

Danskerne tilbringer nu mere tid på internettet på sider med sociale netværk, dating og brugergenereret indhold, end de opholder sig på store mediesites med nyheder og baggrund.

Det viser en analyse af danskernes tidsforbrug på nettets forskellige indholdstyper, som DR Medieforskning har lavet, skriver DR Nyhedsbrev. Ana-lysen er lavet på tal fra Foreningen af Danske Interaktive Medier og Gemius Danmark, der står for målinger af tra-fikken på nettet, og indgår i publika-tionen "Medieudviklingen 2008-2009", som DR Medieforskning har udgivet.

Når danskerne er på nettet, er det kun 15 procent - eller knap en sjettedel af tiden, de tilbringer på mediesites som for eksempel dr.dk, tv2.dk eller de store danske avisers hjemmesider. Derimod tilbringer de 17 procent af tiden på sider med sociale netværk, dating og brugergenereret indhold - f.eks sider som Facebook, Google, Youtube og MSN.

Den største del af tiden ved computeren - næsten en tredjedel - tilbringer danskerne med mails, søgning og portaler som for eksempel MSN, Google og Jubii, mens shopping tager omkring ni procent af tiden ved computerskærmen.