V: Peberspray er ikke for borgerne

Helt almindelige mennesker skal ikke have lov til at bevæbne sig med peber-spray, selv om de føler sig utrygge, skriver JydskeVestkysten. Det mener Venstre, som fastholder, at sprayen skal være ulovlig at bruge for andre end politiet og fængselsbetjente.
Efter at JydskeVestkysten forleden skrev, at mange tusinde danskere kører til Tyskland for at købe peberspray, er debatten blusset op, og blandt andre Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard har benyttet lejligheden til at presse på for at få gjort sprayene med peber gjort lovlige.
Men Venstres retsordfører Kim Andersen advarer mod, at peberspray i håndtasken på hr. og fru Jensen kan være med til at optrappe volden.
"Det er politiets opgave at bekæmpe kriminalitet og opretholde ro og orden, og vi vil ikke have, at andre i flæng skal kunne betjene sig af sådan noget som en peberspray," siger han.