Nyheder

Chefen tør ikke forbyde Facebook

Facebook, Messenger, private e-mail og nogle gange endda poker og porno. Danskerne elsker at surfe privat på arbejdspladsen i sådan en grad, at chefer vender det blinde øje til for ikke at blive upopulære.

Det viser en ny undersøgelse blandt danske virksom-heder, der er foretaget af it-sikker-hedsfirmaet Infinigate, skriver metroXpress.

Ifølge undersøgelsen bruger hver arbejdende dansker dagligt omkring en halv time af arbejdstiden på private ting på nettet.

Samtidig er det kun knap 15 procent af de undersøgte virksomheder, der har en politik på området.

"Det mest normale scenarie er, at it-chefer ikke ønsker at gøre sig uvenner med andre ansatte, og at virksomhedens direktør helst slet ikke blander sig i it," siger direktør Dennis Wøldike, der betegner fri og ukontrolleret adgang til internettet på jobbet som 'helligt' for mange danskere.

"Ikke en popularitetskonkurrence"

Hos interesseorganisationen Lederne mener ledelsesrådgiver Henrik Kongsbak, at en leders beslutning om eksempelvis at lukke for brug af Facebook ikke bør bero på, hvad han kalder en "popularitetskonkurrence."

"Danske ledere har tillid til deres medarbejdere. Men der kan være tilfælde, hvor der er behov for at gribe ind i internetforbruget. Øvelsen består i at få kommunikeret det upopulære budskab på en måde, der skaber forståelse," siger han.

Der er dog virksomheder, der har blokeret medarbejdernes adgang til hjemmesider som for eksempel Messenger og Facebook, når de bruger arbejdspladsens computere.