Syge sætter deres gener i biobank

Titusindvis af syge danskere vil i de kommende år få indsat deres blodprøver i en enorm biobank, hvor de pågældendes DNA-profiler vil blive brugt til forskning frem mod nye, banebrydende behandlinger af en stribe sygdomme, skriver Berlingske Tidende.

Biobanken får til huse på Rigshospitalet i København, hvor overskydende materiale fra blodprøver til diagnose og behandling fra hospitalets årligt ca. 20.000 nye patienter vil blive frosset ned med mulighed for senere at blive brugt i forskningsprojekter.

Det kan være til at undersøge, om for eksempel genmutationer kan være medvirkende årsag til udvikling af en given sygdom eller har betydning for, hvor meget eller hvilken medicin forskellige patienter har brug for.

500 nye prøver hver uge

De første blodprøver ventes i løbet af få måneder - når den endelige finansiering er på plads - at blive sat ind i den nye biobank, som herefter vil vokse med ca. 500 prøver om ugen. Forskerne vil så ved hjælp af en stribe registre, f.eks. landspatientregistret, cancerregistret og dødsårsagsregistret - i anonymiseret form - kunne koble materialet med oplysninger om de personer, som dna-profilen stammer fra.

50.000 prøver hvert år

Systemet er opbygget, så det senere også vil kunne modtage blodprøver fra patienter, som behandles på andre hospitaler i Region Hovedstaden, så det samlede antal nye årlige prøver, der sættes ind i biobanken, kan nå op på op imod 50.000 om året. Når systemet introduceres, vil samtlige patienter, som skal have taget en blodprøve på Rigshospitalet, få en skriftlig information om biobanken.

I andre tilfælde kan en biobank bestå af æggestokke fra kvinder, der skal i behandling for kræft, og efter endt behandling får den transplanteret tilbage igen. Mange biobanker er således enten kædet sammen med bestemte sygdomme eller består af prøver fra et meget stort antal mennesker, både syge og raske.