Sundhedsminister med ringe magt

Formelt har han mere magt end alle sine forgængere. Men sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) får dumpekarak-ter på årets liste over de 100 mest magtfulde personer i det danske sund-hedsvæsen. Med en sølle 19. plads er han den dårligste sundhedsminister i listens 12-årige levetid. Det skriver Dagens Medicin, som står bag listen.

"Han fremstår defensivt dagsordenjage-nde. Andre fremsætter et problem eller kritik, og Axel Nielsen siger: ro på, det skal nok gå - der går ikke længe, før der kommer et udspil," siger kommunikationsekspert Henrik Byager.

"Det er som om, der buldrer en dagsorden blandt organisationer, læger og regioner, og han formår ikke at positionere sig som en vægtig spiller."

Qvortrup: Ikke synlig nok

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Henrik Qvortrup, mangler ministeren ellers ikke gennemslagskraft. Men han har ikke været synlig nok.

"Han kunne kalde en spade for en spade. Der var en forventning om, at han kunne tage det lidt teknokratiske væk fra sundhedsområdet, som prægede Lars Løkke Rasmussens tilgang. Men han har været usynlig. Han er forsvundet i Sundhedsministeriet, som er altopslugende og vanskeligt at overskue, når man ikke har lægefaglig baggrund," siger Henrik Qvortrup.

Nummer ét på årets magtliste er finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), mens regionernes formand Bent Hansen (S) ligger på andenpladsen.