Nyheder

Højtstående Hamas-leder dræbt

Israels hær bombede i dag et hus, der tilhører den højtstående Hamas-leder Nizar Rayyan i Gaza. Flere kraftige eksplosioner rystede bygningen, og Rayyan, der havde opfordret til nye selvmordsangreb i Israel, blev meldt dræbt.

Sikkerhedskilder sagde, at Nizar Ray-yan er den mest højtstående Hamas-leder, som er blevet dræbt under israelske offensiv i Gaza.

Israelske krigsfly havde tidligere bombarderet regeringsbygninger i Gazastriben.

Israelske kampvogne og soldater er mobiliseret i stort antal ved grænsen til det Hamas-kontrollerede Gaza, og avisen Haaretz skriver, at den israelske hær har anbefalet en større men kortvarig offensiv på landjorden i den tæt befolkede enklave.

20 Hamas-mål

Under nye angreb på den sjette dag af de optrappede fjendtligheder angreb israelske fly tidligt på dagen omkring 20 Hamas-mål i Gazastriben ifølge oplysninger fra Israels militær.

Sikkerhedskilder hos Hamas sagde, at bygninger med flere ministerier var blevet ødelagt, og at parlamentet også var blevet ramt.