Tuneser-loven er vedtaget

Regeringens omstridte tuneserlov blev i dag vedtaget i Folketinget med det smallest mulige flertal, idet udelukkende regeringspartierne Venstre og De Konservative samt støttepartiet Dansk Folkeparti stemte for. Liberal Alliance og oppositionen stemte imod.

Tuneserloven er blevet kritiseret kraftigt af både oppositionen og af en række af eksperter og organisationer for at være i strid med grundloven og grundlæggende menneskerettigheder.

Det afviser integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) dog.

"Det ligger i sagens natur, at regeringen ikke fremsætter lovforslag, som er grundlovsstridige. Det siger sig selv," sagde hun fra Folketingets talerstol.

Yderligere er loven blevet kritiseret for at være unødvendig samt sjusket og forhastet gennemført af regeringen og Dansk Folkeparti.

Usædvanlig lang behandling

Forud for vedtagelsen i Folketinget i dag - under en usædvanlig lang 3. behandling - gik en debat, hvor netop de punkter blev vendt.

Desuden blev Socialdemokraterne kritiseret, fordi partiet har kritiseret loven og stemte imod den, men alligevel ikke - sammen med den øvrige opposition - ville være med til at presse på for at udsætte lovbehandlingen for at få grundigt belyst, om loven er på kant med konventionerne.

Tuneserloven blev til på baggrund af, at B.T. i november - under finanslovforhandlingerne mellem Dansk Folkeparti og regeringen - kunne fortælle, at en tuneser, mistænkt for at ville dræbe Muhammedtegneren Kurt Westergaard, boede tæt på tegnerens hjem i Århus. Det brugte Dansk Folkeparti til at kræve stramninger.

Tuneseren er administrativt udvist på grund af mistanken, men udvisningen kan ikke gennemføres, fordi han risikerer tortur i sit hjemland. Han opholder sig nu i Danmark på tålt ophold. Loven, som Folketinget nu har vedtaget, strammer reglerne for mennesker på tålt ophold og indskrænker deres bevægelsesfrihed.