Nyheder

Jordskælv: Kat mast ihjel i skab

Jordskælvet på 4,8 Richter, der her til morgen ramte Danmark kunne mærkes i stort set hele landet - læs beretningerne fra TV 2's læsere:

Kat mast ihjel i skab"

Min elskede kat, der plejer at ligge inde i mit skab er død. Den lå inde i skabet og sov, som den gør hver nat, med en lille åbning i dørene, men pga. jordskælvet væltede skabet, og min kat var fanget - den blev mast. Jeg er dybt ulykkelig."

- Nicole Jensen

Sov med legetøjspistol i sengen

"Jeg var alene hjemme og lå vågen i min seng da jordskälvet startede. Cd'er, böger og tallerkener vältede. Jeg kröb sammen som et pindsvin og tudbrölede imens det stod på - bagefter var jeg så bange at jeg ikke turde rejse mig op og tände lyset. Jeg var bange for at det var en explotion eller terrorangreb, selv om jeg godt anede lidt at det var et jordskälv, men sov alligevel med en legetöjspistol i sengen resten af natten."

- Venke Kofod Christiansen, Lund i Sverige

Skab faldt ned oven på skildpadde

"Min skildpadde Mimi døde i jordskælvet da mit store skab væltede ned over hende. Tragisk tilfælde som - jeg ikke troede - var muligt i dejlige Danmark."

- Kristoffer Jonassen

Familie troede, det var feber

"Jeg vågnede som den eneste i huset af rystelserne, og da jeg ligger med influenza og feber, mente familien at jeg måtte have haft feberhallucinationer, indtil jeg fandt nyheden på nettet."

- Camilla Jaller

Min søster faldt ud af sengen"

Min søster faldt ud af sengen, bøger faldt ned fra reoler og gryderne flyttede sig på komfuret. Vi vidste med det samme, at det var et jordskælv, da vi begge har oplevet det før i Wales og Skotland for nogle år siden."

- Aase Olsen, Holte

Billede gav rift i hovedet

"Et billede på 1 x 1,5 meter faldt ned i hovedet og medførte en bule og et par rifter i ansigtet."

- Thomas Hjorth Andersen

Efterskælv klokken 8.20?

"Klokken cirka 8.20 blev min hund urolig igen. Den stod og kiggede på sit vand. Jeg så der var lidt uro i vandet i vandskålen. Kan der have været lidt ekstra rystelser?"

- Hanne Jensen Birkerød

Papegøje faldt ned i buret

"Jeg vågnede ved at min papegøje fløj rundt i sit bur og faldt ned i bunden af buret tre gange."

- Margit Janik, Ballerup:

Troede elevationsseng var i stykker

"Vi har elevationssenge ­ lige pludselig begyndte min seng at hoppe og reolen rystede. Vi troede, at der var gået overgang i de elektriske installationer i sengen, så jeg stod op, kort efter hørte jeg i fjernsynet at de også havde haft rystelser."

- Jørgen og Bente Møller, Roskilde:

Det var julemanden

"Min datter Kia mener ikke at der er tale om jordskælv - men derimod julemandens kane der har været forbi Danmark."

- Bettina Hesselberg

Julegave til kæresten ødelagt

"Mine højtalere faldt på gulvet og smadrede, men jeg var ligeglad med dem, for jeg havde i går lagt en julegave til min kæreste på skrivebordet: Jeg hørte bare et kæmpe brag, og der lå den så på gulvet - en spritny og nu ødelagt playstation 3."

- Line Said

Husker følelsen af frygt

"Efter 10-15 minutter begyndte jeg næsten at tvivle på, om jeg virkelig havde oplevet det, og selve lyden som vækkede mig kan jeg slet ikke genkalde mere, men følelsen af angst og usikkerhed kan jeg huske - og den fuldstændige uvirkelige oplevelse af at ens solide mustenshus "flytter på sig."

- Birgitte Lange

Troede naboerne var i gang

Jeg sad og skrev ved min computer og pludselig begyndte min lampe, computer og bord at ryste. Jeg begyndte at grine og tænkte, at hvad laver overboen nu - sagde grinende højlydt, at nu måtte de lige dæmpe sig lidt."

- Annette Høyrup, Randers

Fasan begyndte at gale

"Vågnede ved en mærkelig rungen og rystelser. Jeg tænkte med det samme, at det var et jordskælv. Fasanhanen ude i min have, begyndte at gale. Det gør den altid når marinen har skydeøvelse på havet eller når der er tordenvejr på vej over havet."

- Valdemar Pihl

Hund røg af sted med raketfart

"Jeg var i færd med at springe ud af sengen, da det hele pludselig begyndte at ryste. Samtidig ser jeg min hund med raketfart ryge ud af sin kurv. Aldrig har jeg set dens øjne være så fyldt med rædsel som i de sekunder, hvor skælvet stod på."

- Anne Marie Goll, Nivå.

Katten kløede sig under sengen

"Lå i min seng, halvvågen ­ katten traskede rundt i sengen, hoppede ned, og så begyndte sengen at ryste. Jeg troede først det var katten der kløede sig under sengen, men fandt hurtigt ud af, at det var det for voldsomt til. Stod hurtigt op, og gik nedenunder, hvor min man sad og spiste morgenmad. Han havde oplevet, at spisebordet stod og rystede og lampen over bordet ligeså. Det var en underlig uvirkelig oplevelse ­ og lidt uhyggelig."

- Lene Krüger, Helsingør

Papegøje sad på bunden af bur

"Kunne mærke et kraftigt lufttryk ­ min papegøje registrerede det før mig, den satte sig ned på bunden af buret og så skræmt ud inden suset kom."

- Martin Nilsson

Gulv som dominobrikker

"Jeg oplevede at skælvet ligesom kom i 2 bølger ­ i øvrigt, en ubehagelig oplevelse. Det føltes som om gulvet bevægede sig som dominobrikker."

- Kim Ramsberg Vølund, København NV

Min mand troede, jeg var dum

"Jeg mærkede det da jeg sad på mit køkkenbord og skulle have morgenkaffe. Det var ligesom om køkkenbordet var ved at falde sammen ­ min mand troede, jeg var dum, indtil en bekendt ringede og sagde det."

- Anni Olesen

Som færge mod havnekant

"Oplevelsen mindede mest om den følelse man har, når man sidder i en bil, og færgen blødt støder mod siden i havnen, gir det et lignende ryk i bilen, som det jeg mærkede i min seng."

- Kai Nørrung

Troede det var en drøm

"Jeg vågnede brat i morges ved at sengen rystede og huset nærmest gav sig. Jeg styrtede ud til min mand som var gået i bad. Han havde ikke mærket noget og troede jeg bare havde drømt, indtil at han kunne læse på tekst-tv, at det var sandt, og altså at den ikke var helt galt med konen."

- Tina Thomassen, Hadsund

Min mand i klædeskabet

"Vores tvillinger på 10 var ved at spise morgenmad, min mand sad i stuen og drak kaffe. Jeg var i soveværelset, hvor jeg mærkede rystelserne på bøjlestangen, og spurgte min mand, hvad pokker han lavede derinde."

- Suz, Hvidovre

Ikke engang et billede faldt ned

"Jeg bor i Sverige, i byen Blentarp, stort set ovenpå epicentret. Men jeg må desværre skuffe jer og sige, at jeg ikke har billeder af mit hus styrtet i grus. Jeg har ikke engang et eneste billede, som er faldet ned fra væggen, ej heller nogle sprækker i mit hus."

- Jacob Ekstrøm, Belntarp i Sverige

Besøg hos underboen?

"Jeg oplevede det dog mere som en forfærdelig trykken, som om huset ville falde sammen eller gulvet ville ryge ned til underboen."

- Familien Kristensen, Tårnby

Troede det var spøgelser

"I vores lejlighed Stadion Alle 44 3 tv i Århus oplevede jeg tidligt i morges at et gammelt engelsk klapbord pludselig rystede og "klaprede." Det var lige før jeg troede på spøgelser."

- Karin Krebs, Århus

Seng lugtede ikke brændt

"Vågnede ved at sengen rystede - troede først det var elevationsmotoren der var gået i udu, men så holdt det op igen, og der lugtede ikke brændt, så jeg sov videre!

- Simon Paulli

Spøgelser i huset

"Min 23-årige søn kom helt forvirret ind i mit soveværelse umiddelbart derefter og fortalte, at han enten havde han drømt eller også var der spøgelser i huset, for kommoden på hans værelse havde rystet så underligt. Jeg kunne fortælle, at jeg netop også havde følt eller hørt, at døren ind til mit soveværelse blev åbnet."

- Randi Madsen, Hammer ved NæstvedTvillinger kom til verden med salut"Vores svigerdatter fødte 2 tvillinger kl. 06.17 og 06.18 på Hillerød Sygehus her til morgen - "sikken en salut." Det kommer vi aldrig til at glemme."

- Rene Stauning, Hillerød

Troede hun var blevet tosset

"Min mor som sad på første sal ved computeren mærkede det tydeligt, men hun sagde ingenting til mig før jeg havde hørt om skælvet i nyhederne. Hun troede hun var blevet tosset, så hun holdte det for sig selv."

- Christian Balsløv, Kalvehave på Sydsjælland

Min mand grinte bare af mig

"Da jeg forklarede min mand, om han havde mærket det, grinte han bare af mig. Han havde siddet i køkkenet, som ligger ved siden af soveværelset, men havde ikke opfattet noget. Jordskælv iDanmark......Håber I tror mig, når nu min mand ikke gør."

- Marianne Gudmann, Ebeltoft

Troede det var indbrudstyv

"Jeg var overbevist om det var en indbrudstyv derude. Jeg løb ind og vækkede min to børn og fik dem til at se efter om der var nogen fremmede i køkkenet. Jeg troede selv jeg var blevet tosset og måtte kigge i alle skabe for at se om der var nogen. Læste så lidt senere der havde været jordskælv og følte mig normal igen."

- Ann Eva Wilstrup

Min hund vækkede mig før skælv"

Jeg vågnede før jordskælvet, fordi min hund rystede og savlede cikra 5 minutter forud for skælvet. Mit natbord rykkede sig cirka 10 cm og flere parfumeflakoner fik en tur på gulvet."

- Tina Graugaard