Nyheder

260 fyret hos Motorola i Aalborg

260 ansatte ved telekoncernen Motoro-las afdeling i Aalborg fik i går en fy-reseddel, oplyser fagbladet Ingeniø-rens netavis.

Over 100 virksomheder har medarbejder-ne i Motorolas afdeling i Aalborg været i kontakt med i et kapløb mod tiden for at finde en køber, men uden held.

Ifølge administrerende direktør Flemming Eriksen betyder fyresedlerne ikke, at bestræbelserne på at finde et eventuel køber til hele eller dele af Motorola slutter.

"Vi kører på," siger han til Ing.dk/elektronik.

Prøver at sælge frem til januar

I begyndelsen af november meldte Motorola ud, at de havde besluttet at lukke de europæiske mobiludviklingsafdelinger. Siden har Flemming Eriksen og medarbejderne i Motorola arbejdet nærmest i døgndrift på at finde en løsning, der ville betyde, at hele afdelingen blev solgt samlet til en interesseret køber.

Foreløbig er deadline for salgsbestræbelserne sat til midten af januar. Derudover vil der blive tilrettelagt et forløb, så de medarbejdere, der har interesse i at starte for sig selv, får hjælp og rådgivning til at komme i gang, oplyser Flemming Eriksen. Her er blandt andet John Strand Consult hyret til at komme med input til, hvordan en opstartsproces skal køre.