Nyheder

Danskere snydes for invalideforsikringer

Mange lønmodtagere får et ekstra chok, når de bliver alvorligt syge eller kommer ud for en ulykke. De oplever, at den invalideforsikring de har teg-net, via deres arbejdsmarkedspension, pludselig ikke længere eksisterer. Det skriver Dagbladenes Bureau.

Problemet opstår, fordi indvalideforsikringen først kommer til udbetaling, når man har fået tilkendt førtidspension af kommunen. I den mellemliggende periode er de fleste langtidssygemeldte imidlertid blevet fyret fra deres job, og arbejdsgiverens indbetaling til pensionen er derfor stoppet.

På dette tidspunkt får man så et brev fra pensionsselskabet, der oplyser, at man selv skal fortsætte indbetalingen, hvis man fortsat vil være forsikret. Problemet er bare, at den type breve fra pensionsselskaber ofte er mere vildledende end vejledende, mener Britha Bunk fra ErstatningsAdvokaterne i Århus og København:

"Man skal være jurist for at forstå indholdet. Almindelige mennesker har ikke en jordisk chance for at gennemskue, hvad konsekvensen af hvilende ordning er. De går ud fra, som givet, at deres invaliditetsdækning vil komme til udbetaling den dag, de får tilkendt førtidspension."