Nyheder

Faderhuset holdes under opsyn

Selv om lederen af Faderhuset, Ruth Evensen, tilbageviser alle beskyldnin-ger om børnemishandling, risikerer hun stadig at få en sag på halsen. I Lol-land Kommune holder man skarpt øje med, hvad der foregår på Bandholm Hotel, hvor sekten holder til.

"Som myndighed skal vi sikre, at børne-ne i kommunen bliver behandlet ordent-ligt. Det kan vi gøre, hvis vi får konkrete henvendelser fra omverdenen. Det har vi fået fra Børns Vilkår og har ikke henlagt sagen," siger Lotte Christensen, sektorchef i børne- og ungerådgivningen.

Det lokale politi har ligeledes fokus på Faderhusets pædagogiske metoder, men har endnu ikke besluttet, om der indledes en egentlig efterforskning, oplyser politiet.

Pisk og djævleuddrivelse

Tidligere medlemmer anmeldte forleden Faderhuset til politiet for bl.a. at have bundet og pisket en snes børn og udsat dem for djævleuddrivelser. Det fik Børns Vilkår til at kræve, at børnene bliver tvangsfjernet.

Også Ruth Evensens egen datter har tidligere i et åbent brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) beskyldt sin mor og Faderhuset for at slå børn.

I går svarede Ruth Evensen så igen. Det skete i et fire sider langt brev til blandt andre statsministeren, hvor hun betegner anklagerne som en konspiration.