Nyheder

V og K: Salg af TV 2 nærmer sig

Et salg af TV 2 rykkede i dag et skridt nærmere efter EF-Domstolen afgjorde, at EU-Kommissionen i 2004 med urette krævede at tv-stationen skulle tilbagebetale mere end en milliard kroner til den danske stat.

Det siger Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby og de Konservatives medie-ordfører Henriette Kjær til TV 2 NEWS.

"Jeg synes dommen er enormt klar. Den giver os et grundlag for at komme vi-dere med salget af TV 2 og med at sikre økonomien i TV 2," siger hun.

Ellen Trane Nørby tilføjer dog, at udsigten til en økonomisk lavkonjunktur før, at det "ikke lige er i morgen, at TV 2 skal sælges".

Hendes konservative kollega Henriette Kjær mener også, at et salg rykker nærmere.

"Det her betyder helt klart, at vi er et skridt videre et salg af TV 2," siger hun i en kommentar til dommen.

Hun er glad for EF-Domstolens afgørelse.

"Det er en positiv dom, fordi den blåstempler det økonomiske tilskud, som staten gav TV 2," siger Henriette Kjær.

Hun ser desuden mere positivt på fremtiden for TV 2.

"Med denne her dom har TV2 fået ryddet en økonomisk sten af vejen. Så fremtiden ser absolut meget mere lys ud for TV2, da de ikke længere sidder med den byrde at skulle betale over en milliard kroner tilbage til den danske stat," siger Henriette Kjær.