Krise: Danskernes økonomi skranter
Antallet af konkurser på en måned nåe-de i september sit højeste niveau sid-en 1994 - og ikke siden 1996 har antal-let af tvangsauktioner været højere på en enkelt måned. Det skriver Informat-ion. Samtidig er antallet af registre-rede dårlige betalere i RKI-registret steget til over 200.000.
"Vi ser en stigning på alle parametre. Der er et stigende antal dårlige betalere, de skylder hver især flere forskellige steder - og de skylder også samlet flere penge væk," siger kommunikationschef Camilla Rose fra Experian, der driver RKI.
Fogeden rykker oftere ud
Også i de danske fogedretter kan man mærke, at danskernes privatøkonomi er blevet dårligere og dårligere.
"Vi oplever nu en markant stigning både i almindelige fogedsager og inkassosager samt i antallet af tvangsauktioner," siger Søren Axelsen, der er retspræsident for Københavns Byret.
Over hele landet hoppede antallet af fogedsager i første halvår af i år op på gennemsnitligt små 27.000 om måneden - efter at have ligget på godt 22.000 om måneden i de tidligere år.
Overrasket over udviklingen
Professor Finn Østrup fra Institut for Finansiering på Copenhagen Business School (CBS) er overrasket over, at krisetegnene i danskernes privatøkonomi er begyndt at vise sig så hurtigt. Forværringen kommer allerede, inden danske virksomheder for alvor er begyndt at mærke krisen og afskedige medarbejdere.
"Det viser, at det rosenrøde billede, der bliver tegnet af bl.a. regeringen og vismændene, ikke passer. Man har nemlig overset et meget stort problem i dansk økonomi - og det er gældsproblemet. Det problem er meget stort og alvorligt, og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det vil gå, når økonomien for alvor vender," siger Finn Østrup.
Års optur lige ned i vasken
Han henviser til en undersøgelse fra CBS fra 2005, der viste, at hele to tredjedele af danskerne allerede dengang var teknisk insolvente: De skyldte mere væk, end de ejede.
Det viser, at det rosenrøde billede, der bliver tegnet af bl.a. regeringen og vismændene, ikke passer
Finn Østrup
"Når vi snakker om at være teknisk insolvent, så har det mest handlet om gælden i folks boliger. Men der er mange - både lejere og boligejere - der har anden gæld også," siger Finn Østrup.
Han mener, at danskerne har forspildt de seneste års optur.
"Vi har haft så gode forudsætninger for at bygge en formue op. Det gælder både privatpersoner, virksomheder og landet som helhed. Den situation er ikke blevet udnyttet, og nu begynder de første krisetegn at melde sig," siger Finn Østrup.
En vending i økonomien
Tidligere overvismand, økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er mere tilbageholdende i sin analyse af udviklingen.
"Men det her er et klart udtryk for, at der er en begyndende vending i økonomien. Det er svært at tolke anderledes. Det svære spørgsmål er at slutte noget om, hvor hård eller brat, at vendingen bliver," siger Torben M. Andersen - der advarer imod allerede nu at ty til politiske indgreb.
"Jeg vil ikke afvise, at det bliver aktuelt. Men det er alt for tidligt endnu," siger han.
Ifølge Torben M. Andersen bliver det afgørende, hvordan ledigheden, den finansielle situation og især de internationale konjunkturer vil udvikle sig i de kommende måneder.
Jeg tror på, at vi kommer igennem denne finansielle krise, uden at det påvirker den almindelige dansker i særlig høj grad
Mike Legarth
Kan ende i tung lavkonjunktur
Selv om finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) fastholder billedet af dansk økonomi som grundlæggende stærk, erkendte han tidligere på ugen, at dansk økonomi kan risikere at ende i en "tung" lavkonjunktur.
Det skete, da han fremlagde en ny og gennemregnet udgave af regeringens finanslovsforslag i lyset af den internationale finanskrise. Men den vigtigste udfordring er stadig at skaffe mere arbejdskraft til danske virksomheder, mener regeringen. Mike Legarth, der er konservativ finansordfører, vil ikke kommentere tallene for tvangsauktioner, konkurser og dårlige betalere, før han har studeret dem nærmere.
"Men jeg er optimist. Jeg tror på, at vi kommer igennem denne finansielle krise, uden at det påvirker den almindelige dansker i særlig høj grad," siger Mike Legarth.
Socialdemokraternes Morten Bødskov mener, at regeringen må gå i gang med at skabe job allerede nu.
"Vi må undgå den ketchupeffekt, at der lige pludselig sker en meget stor stigning i ledigheden på én gang," siger han.