Nyheder

SAS-ejet Dash-fly fik problemer

Et fly af typen Dash-8 Q400, der var på vej fra Trondheim til København måtte i går sikkerhedslande i Sande-fjord Lufthavn syd for Oslo, skriver den norske avis VG.

Flyet fra det SAS-ejede selskab Widerøe havde 48 passagerer og en besætning på fem om bord - det landede sikkert klokken 13.22.

Ifølge Widerøes informationschef Siv Sandvik skyldtes sikkerhedslandingen en fejl i motoren.

"Flyet havde et varierende olietryk i den ene motor. Kaptajnen valgte derfor at reducere farten på motoren og gå ned til den nærmeste tekniske base," siger hun.

SAS har tidligere haft så mange problemer med sine Dash-fly, at moderselskabet har taget dem ud af drift.