Tre banker køber Roskilde Bank
Roskilde Bank bliver købt af Nordea, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord Bank. Nordea overtager ni filialer, Spar Nord Bank køber syv, og Arbejder-nes Landsbank overtager fem filialer. De tre banker overtager desuden udlån for cirka 10 milliarder kroner og ind-lån for fem milliarder kroner, oplyser bankerne i en fondsbørsmeddelelse.
"Filialer, medarbejdere i filialerne og kunder er kommet i sikker havn hos banker, som ønsker at føre forretning-en videre, siger Henning Kruse Peter-sen, bestyrelsesformand i Roskilde Bank.
Nordea - pris: 351 mio. kr.
Nordea betaler cirka 351 millioner kroner for de ni filialer i Roskilde Bank. Det betyder, at Nordea får 42.000 flere privatkunder og 6000 ekstra erhvervskunder.
Nordea overtager udlån og garantiforpligtelser for 5,5 milliarder kroner og indlån for 2,7 milliarder kroner.
152 ansatte i Roskilde Bank får nu Nordea som arbejdsgiver, hvis købet bliver godkendt af Finanstilsynet.
Spar Nord - pris: 183 mio. kr.
Spar Nord Bank betaler cirka 183 millioner kroner for de syv filialer i Roskilde Bank.
Spar Nord får dermed 30.000 ekstra kunder og overtager udlån for 2,4 milliarder kroner og indlån for 1,6 milliarder kroner.
100 medarbejdere kan - hvis købet godkendes - skrive Spar Nord Bank og ikke Roskilde Bank på visitkortet.