Nyheder

EU holder krisemøde om bankkrisen

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har indkaldt en række EU-ledere til krisemøde for at forberede et inter-nationalt topmøde om nyt finanssystem. Det siger den franske præsident og EU-formand følge nyhedsbureauet AFP

Sarkozy indkaldte desuden tidligere i dag cheferne for Frankrigs førende banker og forsikringsselskaber til møde for at drøfte finanskrisen.

Udmeldingerne fra Sarkozy kommer sam-tidig med, at USA står over for at vedtage den største økonomiske hjælpepakke i landets historie.

I Europa bliver det lederne fra de europæiske G8-lande, ledelsen for EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, ECB, samt finansministrene for eurolandene, som modtager en invitation til at mødes en de nærmeste dage, meddelte Sarkozy på en pressekonference i Marseille.

"Jeg bekræfter hermed min opfordring til, at der i løbet af de næste uger bør holdes et topmøde for at lægge grundstenen for et nyt internationalt finanssystem," sagde han efter EU's topmøde med Indien i den sydfranske havneby.

Allerede ved FN's Generalforsamling i sidste uge sagde Sarkozy, at der inden årets udgang bør holdes et internationalt topmøde, så verdens ledere kan drage ved lære af den verdensomspændende finanskrise og underkaste kapitalismen mere kontrol.

"Lad os sammen genopbygge en mere kontrolleret kapitalisme, hvor banker passer deres arbejde, som er at finansiere økonomisk udvikling snarere end at gå op i spekulation," sagde han sidste tirsdag i sin FN-tale i New York.