Endnu to danske banker giver op
En stor jysk banksammensmeltning er faldet på plads henover weekenden. Så-vel Bonusbanken som Ringkjøbing Bank bøjer sig nu for finanskrisen og opgiv-er selvstændigheden - Vestjysk Bank samler stumperne op.
Først var det Bonusbanken, der meddel-te, at den endnu engang må nedjustere forventningerne til årets resultat, og at den på grund af økonomiske problem-er lader sig opkøbe af Vestjysk Bank. Kort tid efter kom så meddelelsen om Ringkjøbing Bank, der også nedjusterer efter store tab og går sammen med Vestjysk Bank.
Vestjysk Bank beholder sit navn som fællesbetegnelse for den nye, store vestjyske bank.
Hele egenkapital tabt
Ifølge fondsbørsmeddelelsen har Bonusbanken tabt hele sin egenkapital på grund af nye nedskrivninger. Derfor har banken henvendt sig til Vestjysk Bank for at blive reddet.
"Bestyrelsen og de større aktionærer er tilfredse med, at det har været muligt at overdrage bankvirksomheden til Vestjysk Bank, der er kendt som en veldrevet bank. Ligeledes er bestyrelsen tilfreds med, at kunderne kan fortsætte deres kundeforhold hos Vestjysk Bank og med deres sædvanlige rådgiver i banken, skriver Bonusbanken.
Køber til spotpris
Vestjysk Bank betaler sølle 17,8 mio. kr. for Bonusbanken, der endda ikke falder i rede penge, men i form af 103.200 stk. aktier i Vestjysk Bank. Samtidig er det aftalt, at direktør Hans Østergaard fratræder med omgående virkning.
Bonusbanken er en mindre bank, der har 45 ansatte fordelt på et hovedsæde i Herning og en filial i Ikast.
Banken har ligesom andre af de kriseramte i branchen øget sine udlån markant de seneste år, og ejendomsspekulanter som Jesper Koch Andersen og Kenneth Schwartz Thomsen er blandt bankens kunder.
Kraftigt aktiefald fredag
Især sidstnævntes konkurs har været en ubehagelig overraskelse for Bonusbanken, fortalte direktør Hans Østergaard fredag i dagbladet Børsen. Hans udtalelser fik aktien til at falde kraftigt i løbet af fredagen, indtil al handel med Bonusbankens aktier blev suspenderet.
Bonusbankens aktier nåede at falde 24 procent fredag inden børspausen. Aktien var syv kroner værd, da handlen blev stoppet. I slutningen af juni lå den 20 kroner højere.