Nyheder

USA: Redningsplan snart på plads

Amerikanske politikere var i dag tilba-ge ved forhandlingsbordet i bestræbel-serne på at nå til enighed om en økono-misk redningsplan til 700 milliarder dollar inden markederne åbner mandag.

"Forhåbentlig vil vi ved slutningen af i morgen (søndag, red.) have en plan, vi kan fremlægge," siger Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Steny Hoyer, til tv-stationen Fox.

Bush forsøgte at berolige

USA's præsident, George W. Bush, forsøgte også at berolige de mange amerikanere, der betragter denne den største økonomiske redningsaktion siden depressionen i 1930'erne, som et stort tag-selv-bord for banksektoren på bekostning af den almindelige borger.

"Jeg ved, at mange af jer, der sidder og lytter til morgen, er frustrerede over situationen," sagde præsident Bush i sin ugentlige radiotale.

"I gør opofrelser hver dag for at kunne betale ejeres realkreditlån og holde trit med jeres regninger. Når regeringen beder jer om at betale for fejltagelser begået på Wall Street, virker det ikke retfærdigt," fortsatte Bush.

Tovtrækkeri om detaljer

Men præsidenten, hvis popularitet er lavere end nogensinde, sagde, at der ikke er nogen anden måde at redde verdens største økonomi på, og lovede, at den endelige regning vil være mindre end de 700 milliarder dollar.

"Hvis det finansielle system fejler, vil det betyde finansielle vanskeligheder for mange af jer," sagde Bush og advarede om, at en tiltagende kreditstramning vil gøre det vanskeligt for folk at låne penge.

"Resultatet ville være mindre økonomisk vækst og yderligere tab af amerikanske arbejdspladser. Og det vil føre vor økonomi i retning af en dyb og smertefuld nedgangskonjunktur," sagde præsident Bush.

Amerikanske politikere tovtrækkes om detaljerne i den økonomiske redningsplan, efter at den oprindelige plan fremlagt af finansminister Henry Paulson er blevet kraftigt kritiseret for ikke at give mulighed for tilstrækkelig tilsyn.