Nyheder

Grønlands is smelter hurtigere end antaget

Enorme mængder smeltevand vil frem mod 2080 strømme ud fra den grønlandske indlandsis. Det vil øge vandstanden og måske påvirke Golfstrømmens varmetrans-port. Det er et dansk-amerikansk for-skerhold, der efter nye beregninger peger på, at Grønlands iskappe vil smelte endnu hurtigere end hidtil antaget.

Afsmeltningen af Grønlands indlandsis vil accelerere frem mod slutningen af dette århundrede.

Hvor indlandsisen for tiden mister omkring 257 kubikkilometer masse om året, vil det gennemsnitlige nettotab af is i år 2080 være nået op på 465 kubikkilometer - svarende til 465 isterninger på en kilometer på hver led. Derved bliver istabet over 80 procent større end i dag, og det globale havniveau vil være knap 11 centimeter højere i 2080 alene som følge af den varmere indlandsis.

Tykkere og tyndere

Smeltesæsonen i 2007 satte ny rekord, så der nu om sommeren smelter is på halvdelen af indlandsisens totale areal - den bliver populært sagt lidt tykkere på midten og tyndere ude i randområderne.

"Men det er ikke den sidste rekord, vi vil se, da smeltningsarealet ved udgangen af 2070 vil stige op til 66 procent af isens totale areal," siger lederen af forskerholdet, den danske klima- og polarforsker, ph.d. Sebastian H. Mernild, som arbejder på det arktiske forskningscenter ved University of Alaska Fairbanks.

Forskerne har foretaget deres beregninger på basis af scenarier fra FN's Klimapanel (IPCC) og suppleret med observationer af indlandsisen, satellitfotos, meteorologiske observationer og andre studier i den videnskabelige litteratur, oplyser Sebastian Mernild til Ritzau. IPCC's klimascenarier viser, at den gennemsnitlige lufttemperatur for Grønland vil stige cirka 2,7 grader celsius ved udgangen af det 21. århundrede.

Ferske verdenshave

Der vil således i fremtiden strømme langt mere ferskvand fra indlandsisen ud i havet end i dag. I perioden 1998-2007 er afstrømningen beregnet til at være omkring 400 kubikkilometer vand - men i perioden 2070-2080 er afstrømningen steget til 675 kubikkilometer ferskvand, viser forskerholdets modeller. Når det årlige nettotab af is er mindre end mængden af smeltevand, der strømmer ud, skyldes det, at der samtidig falder sne midt inde på indlandsisen, hvor den bliver liggende og fryser til is.

På spørgsmålet om konsekvenserne af den galopperende afsmeltning svarer Sebastian Mernild, at den ikke er uvæsentlig. Smeltevandet påvirker både de globale havstrømme og dybvandsdannelsen øst for Grønland - den såkaldte termohaline cirkulationspumpe, der styrer bl.a. Golfstrømmens forsyning af det nordligste Europa med varme fra troperne. Desuden vil vandstanden i havene stige.

"Det er selvfølgelig bekymrende og vil få en masse konsekvenser for lavtliggende områder på kloden. Og man kan allerede nu måle, at saltindholdet i oceanerne omkring Grønland er faldet," siger Sebastian Mernild.

Stigning i stigning

Observationer viser, at den globale vandstand er steget med en gennemsnitlig rate på omkring 3 millimeter om året siden 1993, hvilket er langt hurtigere end de 1,7 mm, som var stigningen i sidste århundrede, tilføjer den danske forsker. Det samlede bidrag fra indlandsisen vil frem mod 2080 medføre en stigning i verdenshavene på 107 mm eller knap 11 centimeter, mener forskerne.

Stigningen kan dog blive endnu højere, bl.a. fordi havvandet samtidig bliver opvarmet - da vand udvider sig i takt med, at det bliver varmere.

Resultaterne stammer fra netop publicerede artikler i tidsskrifterne Hydrological Processes og Journal of Hydrometeorology og bliver præsenteret i San Francisco i på et møde i American Geophysical Union (AGU) i december 2008, oplyser Sebastian Mernild.