Nyheder

Ansatte støtter salg af SAS

De to største personaleorganisationer i SAS mener, at det kan være en ge-vinst for de ansatte, hvis ledelsen i SAS finder en fusionspartner - men sam-tidig er det afgørende, at Københavns Lufthavn forbliver et knudepunkt for luftfart i Skandinavien.

Sådan lyder det fra formændene for både kabinepersonalet og luftfartsfunk-tionærerne til udmeldingen fra deres arbejdsgiver om, at det økonomisk trængte flyselskab er i dialog med andre selskaber om fremtiden, sådan som det er kommet frem tidligere i dag.

Hilser fusion velkommen

"Hvis rygterne er korrekte, og man overvejer at sælge, så må vi støtte op omkring det, ledelsen beslutter sig for. Men med det, som de ansatte har været udsat for de sidste 10 år med nedskæringer, trusler om afskedigelse og kontante forringelser, kan vi kun håbe på, at en mulig ny arbejdsgiver vil være bedre for de ansatte," siger Verner Lundtoft Jensen, formand for kabinepersonalet CAU, til Ritzau.

Hos luftfartsfunktionærerne siger formand, Nicolas Fischer, at de allerede i januar så det som et sandsynligt scenarium for SAS overlevelse, at selskabet indgik i en fusion på samme måde, som for eksempel KLM og Air France fusionerede.

"Derfor hilser vi det velkomment," siger han.