Nyheder

Odenses skolebørn skal ikke faste

Børnene i odenseanske skoler skal ikke længere faste under Ramadanen. Det er holdningen i Børn- og Ungeudvalget i Odense. Derfor vil de nu lægge pres på kommunens skoler, så der kan skrides ind over for de børn, der faster under den muslimske højtid, skriver DR Fyn.

"Det her handler ikke alene om skole-politik, men også om sundhedspolitik og om børn i voksealderen, som skal være i stand til at lære noget. Uanset hvordan man vender og drejer det, kan børn ikke lære noget, hvis de ikke indtager føde," siger rådmand Jane Jegind (V) til DR Fyn.

Skolechefen Jørgen Schaldemose informerer skolerne om udvalgets holdning på et møde den 18. september.