Nyheder

Tættere på skizofreniens årsag

Netop 100 år efter at den schweiziske psykiater Paul Eugene Bleuler for før-ste gang anvendte betegnelsen skizofre-ni, er en del af sygdommens gåde løst.

"Det er store ord, men jeg mener, at der er belæg for dem," siger Thomas Werge, der er forskningschef for et dansk forskerteam.

Sammen med et europæisk videnskabeligt konsortium har de danske forskere konstateret, at tre bestemte ændringer i den menneskelige arvemasse kan føre til skizofreni.

En reaktion på et sygt samfund

"Skizofreni har været omgærdet af mange myter, f.eks. at det var en naturlig reaktion på et sygt samfund. I 20-30 år har vi vidst, at skizofreni med stor sandsynlighed var genetisk betinget. Men myterne har levet videre, og derfor er det meget glædeligt, at vi nu endelig har dokumenteret konkrete ændringer i vores arvemasse, som medfører en meget stor risiko for at en person udvikler skizofreni," siger Thomas Werge, som til daglig arbejder på Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Mutationer i arvemassen

Forskerne konkluderer, at skizofreni kan opstå som følge af tre uafhængige mutationer i arvemassen. Mutationerne fjerner større stykker af kromosom 1 eller 15, og resultaterne tyder således på, at der findes forskellige typer af skizofreni, som opstår på grund af forskellige mutationer. De samme mutationer er i øvrigt tidligere fundet i enkelte personer, der lider af autisme.

Skizofreni har været omgærdet af mange myter, f.eks. at det var en naturlig reaktion på et sygt samfund

Thomas Werge

Resultater forklarer, hvorfor skizofreni kan opstå spontant i familier, som ikke tidligere har været ramt af sygdommen, og hvordan sygdommen i andre tilfælde kan nedarves fra forældre til børn. De genetiske mutationer ser ud til at opstå på det tidspunkt, hvor forældrenes kønsceller dannes, det vil sige i forældrenes fostertilstand.

Stort arbejde forude

De nye opdagelser giver ifølge Thomas Werge håb for, at det i fremtiden dels bliver væsentligt nemmere at stille diagnosen, dels bliver muligt at forbedre behandlingen og at give forebyggende behandling til de personer, der har en høj risiko for at få sygdommen. Men det kræver et meget stort forskningsarbejde, understreger Thomas Werge.

"Det er den første af de store psykiatrisk sygdomme, hvor vi kan sætte fingeren på helt konkrete ændringer i den menneskelige arvemasse, som kan medføre sygdommen. Det åbner helt nye perspektiver," siger Thomas Werge.

Det er den første af de store psykiatrisk sygdomme, hvor vi kan sætte fingeren på helt konkrete ændringer i den menneskelige arvemasse

Thomas Werge

Ingen garanti

Selv om der nu er dokumenteret en sammenhæng mellem skizofreni og ændringer i arvemassen, så kan man ikke udelukke, at der også kan være andre årsager til sygdommen.

"Nu ved vi, at nogle konkrete mutationer medfører en meget høj risiko for skizofreni, men dermed er ikke sagt, at det kan forklare alle tilfælde af skizofreni, for det gør det ikke. Det er stadigvæk sådan, at miljøfaktorer i en vis udstrækning påvirker risikoen for at udvikle skizofreni, men hvordan de mekanismer fungerer, det har vi ingen anelse om i dag. Men man kan sagtens forestille sig, at bestemte miljøpåvirkninger kan fremme risikoen for de genetiske ændringer, vi har konstateret," siger Thomas Werge.

Forholdet mellem miljøfaktorer og skizofreni, er ifølge Thomas Werge et af de områder, der er behov for at forske meget mere i.

De nye opdagelser bliver offentliggjort i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature.