Nyheder

Kollektiv trafik med 12,7 km/t

Bussen stopper - igen. Biler og cykler tvinger chaufføren til at bremse. Og så er der rødt lys lidt længere fremme. Nyt stop. Og så et stoppested.

Sådan opleves en typisk bustur i myld-retiden i flere større byer landet ov-er. Værst er situationen i København, hvor busserne snegler sig af sted med helt ned til 12,7 kilometer i timen. Det viser en opgørelse, som trafiksel-skabet Movia har foretaget for metroXpress.

Problemet er, at trængslen er blevet større siger Per Gellert fra Movia.

"Der er kommet flere biler og cykler på de gader, hvor busserne kører," siger han.

Det er værst på brogaderne

Skiftende myndigheder har brugt millioner på at få busserne hurtigere frem, både i København og byer som Aalborg og Århus.

Alligevel er bussernes gennemsnitshastighed flere steder ikke steget.

Ifølge Per Gellert er problemet størst på de københavnske brogader:

"Men også mange af bykernerne i de større byer i provinsen døjer med langsomme busser og trængsel," siger han.

20 millioner kroner i spildtid

Bussernes langsommelighed er kostbar.

En undersøgelse har vist, at det alene på udvalgte strækninger i København koster over 20 millioner kroner i spildtid for passagererne om året.

Samtidig får det passagererne til at stå af den kollektive trafik, og busselskaberne må have flere busser i gang for at kunne holde køreplanen.