Tusinder evakueret fra brand i USA
Flere end 10.000 indbyggere i byen Para-dise i Californien har fået besked på at forlade deres hjem, fordi en skovbrand nærmer sig byen.
Californien har siden sidste måned været plaget af over 300 skovbrande. Flammerne har allerede fortæret 74 huse i Paradise, der ligger omkring 140 kilometer nord for Sacramento.
"Den brand, der nu nærmer sig byen - den såkaldte Butte-brand - har ødelagt mindst 50 ejendomme og truer nu yderligere 3800 huse," siger brandvæsnet.
Næsten 2800 brandfolk har fået kontrol med omkring 40 procent brandene i amtet Butte. Men hvis vinden skifter retning, kan ilden bevæge sig mod Paradise, advarer myndighederne.