Hver dansker smider 63 kg mad ud

Alle indbyggere i Københavns Kommune og Randers kommune - eller 600.000 munde. Så mange ville kunne blive mætte af al den mad, som danskerne årligt smider ud, skriver Politiken.

Nye tal fra Landbrugsrådet viser, at hver dansker i gennemsnit smed hele 63 kilo mad i skraldespanden i 2006. Og selv om mennesker sulter verden over på grund af de globale prisstigninger, vurderer både Miljøstyrelsen og Landbrugsrådet, at vores udsmid ikke har ændret sig siden. Sammenlagt blev der i Danmark kasseret 410 millioner ton spiselig mad.

Det er rester fra aftensmad, det sidste salathoved og så videre. Og det er ret meget

Klaus Jørgensen, chefkonsulent i Landbrugsrådet

Hele 83 procent af affaldet kom fra private husholdninger, og resten fra restauranter, cafeer, kantiner og fødevareindustrien.

"Det er rester fra aftensmad, det sidste salathoved og så videre. Og det er ret meget," konstaterer Klaus Jørgensen, chefkonsulent i Landbrugsrådet, til Politiken.

I princippet smider hver dansker hele 125 kilo ud om året, men halvdelen er madaffald som gulerodstoppe og kartoffelskræl.