Nyheder

Falske Muhammed-rygter i Jordan

Udenrigsministeriets udsendte medarbej-der i Jordan melder om falske rygter blandt Jordans boykotkampagnefolk. Ryg-terne får kampagnefolkene til at tro, at deres boykot har stor effekt. Og kampagnefolk bekræfter den danske forbindelse, skriver Information.

Den jordanske gruppe "Profeten forener os" vil have Danmark til at undskylde for genoptrykningen af Muhammedtegnin-gerne, og derfor har de genoptaget en storstilet kampagne, der skal få jor-danerne til at boykotte danske varer. Og pga. den danske forbindelse tror de, at deres kampagne virker.

Ifølge Udenrigsministeriets udsending, Fathi El-Abed, der besøgte kampagnefolkene i april, har en dansk imam fodret kampagnefolkene med urigtige oplysninger om, hvorvidt deres tidligere boykotkampagne virkede i Danmark. Dr. Zakaria Al-Sheik er formand for den komite, der står i spidsen for den jordanske "Profeten forener os", og han bekræfter, at komiteen har en dansk forbindelse.

Hemmelige kilder i Danmark

"Ja, vi har kilder i Danmark, men de er hemmelige," siger Dr. Zakaria AL-Sheik til Information.

I april havde "Profeten forener os" ført boykotkampagne mod Danmark i et stykke tid som reaktion mod genoptrykningen af Muhammedtegningerne i februar, og formanden Dr. Zakaria Al-Sheik var positiv over kampagnens virkning i Danmark, fortæller Fathi El-Abed.

Han besøgte Dr. Zakaria Al-Sheik i april, da han var på fact-finding-mission for Udenrigsministeriet, der ville finde ud af, hvordan Danmark kunne styrke dialogen mellem Jordan og Danmark i forbindelse med Muhammedtegningerne.

"Formanden fortalte mig, at der var kommet en stor nyhed, der var overalt i de danske medier: At Arla ville gå på landsdækkende tv kl. 22 og sige undskyld over genoptrykningen af Muhammedtegningerne," siger Fathi El-Abed, der blev meget overrasket:

Ingen undskyldning i 22'eren

"Hold op, det er søreme spændende," tænkte jeg, og skyndte mig tilbage til hotellet for at følge med på nettet. Det ville jo skabe et jordskælv uden lige, hvis Arla kom på 22-nyhederne på TV 2 og sagde "Vi undskylder for genoptrykningen - køb vores varer". Men der kom ikke nogen undskyldning fra Arla, og da Fathi El-Abed næste dag spurgte, hvor historien var blevet af, fortalte Dr. Zakaria Al-Sheik, at statsministeren (Fogh, red.) havde grebet ind.

"Ifølge Al-Sheik havde Anders Fogh Rasmussen ringet til Arlas direktør og beroliget ham, og statsministeren havde derefter ringet til TV 2 og forhindret dem i at bringe det interview, hvor Arla siger undskyld. Jeg kunne ikke gøre andet end at grine og fortælle ham, at det aldrig nogensinde kunne ske," siger Fathi El-Abed, der ud over at arbejde for Udenrigsministeriet er formand i Dansk Palæstinensisk Venskabsforening.