Nyheder

Sygehusstrejken fortsætter

Forhandlingerne på sundhedsområdet er atter brudt sammen. Formanden for Dan-ske Regioner, Bent Hansen (S) kan ikke forstå Sundhedskartellets nej til løn-forhøjelse. Den er godt nok ikke på 15 procent, men der er jo en forhandling igen om tre år," siger Bent Hansen.

Men Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow, mener, at regionerne med af-visningen af kravet er ved at udsulte sundhedsområdet. Det bliver dyrt at fortsætte konflikten, når patienterne med behandlingsgarantien i hånd sender regningen for at tage på privathospi-tal til det offentlige, siger hun.

Sammenbruddet kom, efter at Connie Kruckow tidligere på aftenen for første gang have slækket på kravet om 15 procent lønstigning over tre år.

Forinden havde der været forhandlet om at bruge penge fra regionernes vikarkonto til at opfylde kartellets lønkrav.

Til gengæld krævede Bent Hansen fra danske regioner, at det berørte sundhedspersonale skulle arbejde mere.

"Jeg er meget skuffet over, at vi ikke nåede et forlig," sagde Bent Hansen.

Svært at komme tilbage, når arbejdet hober sig op

På den anden side sagde Connie Kruckow, at regionerne ikke havde vilje til at give det lønløft, som især sygeplejerskerne er bagud.

"Det bliver svært for vore medlemmer at komme tilbage, især når arbejdet hober sig op på hospitalernes ventelister," sagde Kruckow. Hun vurderede, at regeringen ikke ville gribe ind, mens Bent Hansen ikke kunne se nogen grund til at mødes igen.

Undervejs i forhandlingerne nærmede parterne sig hinanden. Kruckow slækkede lidt på sine ellers ultimative 15 procents lønstigning over tre år. Hun ville ikke sige hvor meget, bortset fra, at det var "lidt".

Over 14 pct. på tre år

Bent Hansen fandt først 0,2 procent ekstra at lægge oven i de lovede 12,8 procent. Derefter fandt han ekstra penge fra blandt andet vikarkontoen, så sygeplejerskerne kom op på mere end 14 procents lønstigning over tre år.

Bent Hansen undlod ikke at bemærke, at det var den største lønfremgang, som nogen er blevet tilbudt under de igangværende overenskomstforhandlinger.