Nyheder

Kruckow slækker lidt på lønkrav

Formanden for Sundhedskartellet Connie Kruckow siger i en pause under overens-komstforhandlingerne, at hun vil gå lidt under de 15 procents lønstigning over tre år, som hun tidligere har stået så fast på.

Hvor meget, hun vil gå ned, vil hun ikke sige, skriver Ritzau.

Sandsynligheden for et forlig er fifty-fifty, konkluderede regionernes formand, Bent Hansen (S), i en pause. Der forhandles om ny overenskomst for sygeplejersker, hospitalslaboranter og jordemødre.

Connie Kruckow har hidtil stået fast på 15 procent i lønforhøjelse over tre år. Et krav hun altså nu er villig til at fire på.

Pengene kunne skaffes ved at flytte en halv milliard fra vikarkontoen på tre milliarder, mener hun.

Omvendt kræver regionerne, at der i givet fald kompenseres med et løfte om, at sundhedspersonalet så arbejder mere på de offentlige sygehuse.

Men det har Sundhedskartellets formand hidtil ikke kunnet love.

"Men uden en timegaranti bliver der ingen aftale," sagde Bent Hansen.